! Et hurtigt tilbageblik på året indtil nu !
i agility.

Året startede med indendørs stævne i Gundsølille hallen, det var noget vemodigt, da det var Erik Nielsens sidste indendørs stævne i gundsølille-hallen.

Det er Erik der har indført agility til Danmark, og i puddelklubbens regi begyndte at arrangere stævner, så det er agility'ens ”grand old mann” der takker af !!

Trods det blev det et rigtigt godt stævne med flere placeringer til vores klubkammerater, her havde Flemming vanen tro sin faste plads på podiet.

Vi var en del der var taget op til Ølstykke for at heppe på vores landshold ved Nordisk mester skab, der kan man da sige at vi fik fuld valuta, da Danmark vandt 4 ud af 6 medaljer.

Ved den lejlighed fik jeg skabt kontakt til 3 dygtige Agility instruktører og spurgt dem om de ikke havde lyst til at lave et kursus til Sorø hundevenner, de gik i tænke box, og i foråret kom de med en tilbage melding, så vores kursus kunne blive lavet i DGI regi, den 9. april havde klubben fået lavet et Agility kursus, vi fået lavet det scoop, at få Poul Lerche, Rasmus Lerche og Dorthe Kiærulff.

Vi startede dagen med et fælles morgenbord hvor dagens program blev lagt meget detaljeret frem, så alle deltagerne ikke var i tvivl om hvad de skulle arbejde med.

Klokken 12. var der fælles frokost i klubhuset. 12.45 startede vi op igen med eftermiddagens program, da vi nåede 17.30 var vi alle vidst godt brugte.

Kurset var delt op i to moduler, 2. modul skulle så være d.5 maj.

Den 22 april. Skulle der være Agilitystævne på Amager/ Tårnby skole, der startede vi dagen med et godt tiltag lige som sidste år, hvor der var købt morgen brød til de fremmødte. Programmet var meget presset da der skulle næsten 1100 starter igennem på 13 timer, det var da også en dag hvor vi lige skulle presse pauserne ind når der var tid.

Den 28 april. Dansk kennel klub havde internationalt stævne i Hillerød, hvor vi selvfølgelig også deltog fra Sorø Hunde Venner og det nystiftede hold :
”Sorøs lille lyntog” havde sin debut, (det var silende regnvejr da holdet skulle løbe så en af hundene ville helst tilbage til teltet og en anden søgte tørvejr i tunnelen så det var ikke den bedste debut man kunne tænke sig!) holdet består af Ole/ Zigga, Birgit/ Nikita, Charlotte/ Leica, Marianne/ Monty, Eva/ Speedy.

Den 5 maj. 2. del af kurset.

Vi startede også her med fælles morgen brød og fik lagt en slagplan for dagen, hvor vi fortsatte hvor vi slap den 9 april, dog havde alle deltagerne virkelig trænet på det der var lagt op til i den sidste del af kurset. Vi holdt også som på første del fælles frokost, og vejret var også med os, så det var en rigtig god dag. Også her var vi færdige kl 17.30 godt brugte.

De tilbage meldinger jeg har fået, har været meget positive, så det er ikke det sidste kursus jeg vil afholde, og er gået i tænke tank.

Den 6 maj var vi en del der havde meldt til Hvalsø Hundevenners stævne, vi var godt forberedt til dagen, da vi jo havde haft kursus dagen i forvejen, så vi var fulde af optimisme. Det gik da også rigtig godt Henrik fik en oprykning og 2 placeringer, Tajs fik en 2 pl. Og Eva / Speedy fik da en flot 2 pl i AG -3 1 sek. fra 1 pladsen som gik til en deltager fra Sverige. Birgit /Nikita fik en 5.plads i SP-3 hvor Eva blev nr 4, Flemming var, som han jo har for vane, jævnligt oppe ved podiet for at hente præmier.

Den 17 maj var der AG stævne i Gundsølille, det var en meget våd omgang, fra dagens start. Det er også en del af sporten, at kunne løbe i regnvejr, her var der lidt længere mellem de fine resultater, men nogle blev det da til. Henrik rykkede op i AG-2 med Kanero -tillykke !!, Eva fik en 4.plads i AG – 3.

Bente, Ole, Charlotte og Rikke havde alle nogle rigtig gode gennemløb samt nogle mega hyggelige timer i silende regn.

Den 28 maj var vi nogle stykker der var taget til Køge DKK kreds 2 Agility stævne. Stævnet startede lidt vådt fra nattens regn, men det klarede dog op i løbet af dagen, resultaterne blev da heller ikke væk. Lone Højer og Hejdi var også taget til køge. Da vi snakkede sammen om morgenen fortalte Lone at hun kun havde meldt til i AG1 og SP1. Efter en lille snak gik Lone op og meldte til i AG åben også, det skulle vise sig og være meget fornuftigt, da hun fik lavet et kanongodt løb som gav en meget fin 4 pl. Det skal nævnes at banen var meget svær, da 75% af klassens deltager blev disket på grund af fejl bane, så her fik Lone virkelig en meget FLOT placering, for dem som ikke rigtig ved hvad en åben klasse er, så er det en klasse hvor alle løber mod alle, altså kl1 kl2 og kl3.

Det giver en fornemmelse af niveauet i klassen. Heidi og Baunty havde nogle rigtig gode løb, både i AG og SP. Tajs fik en oprykning til AG-2 og en enkelt 3 pl, Speedy fik 3 placeringer i 4 starter. Dorthe Johnsen med Djos havde også en rigtig god dag, da Djos blev kredsmester i både Agility og Spring, et meget flot resultat et STORT tillykke til Dorthe.

Der var 3 af vores klubkammerater der var taget til Odense den 17/5 da Belgier klubben havde lavet et Agility stævne, følgende blev opnået: Birgit / Nikita fik placering i Spring 3, Agility 2 og mangler 1 pind for at kunne rykke op, Bianca fik en 6 pl i Spring Åben samt en 8 pl i Agility Åben.

I Foråret kom Dorthe / Djos og Eva / Speedy med til landsholdsamling, det giver en hel del ”hjemme træning” med deres hunde, bla. små banesektioner taget fra baneskitser tegnet af den sværeste dommer de kan blive udsat for i det store udland, samt deres og hundenes fysiske form/ kondition, de skal deltage i flere samlinger, den første var i april i Hornbæk og den næste skal være først i juni ved Ribe. det bliver spændende og se om de kommer igennem ”nåleøjnene” og kommer med til NM / VM

Foråret gav flere flotte resultater til : Henrik / Kanero som fik sin første DM kvalifikation, Flemming/ Kvina med sine DM kvalifikationer, Eva / Speedy med hendes DM kvalifikationer samt Bente / Smilla med sine DM kvalifikationer, Ole / Zigga har selvfølgelig også en del DM kvalifikationer, Birgit følger også godt op med DM kvalifikationer både med Nikita og Bianca, Tajs samler også på DM kvalifikationer.

(DM kvalifikation opnås ved at løbe fejlfrit i bestemt udvalgte åbne klasser, både AG og SP, de udvalgte klasser er noget sværere end åbne klasser normalt er)

Fionia cup som bliver afholdt på Fyn i Juli, er der 10 medlemmer fra Agility der har meldt sig til en hel uges dyst, dog er der fridag torsdag. Der vil være 3 ringe åbne til daglige konkurrencer, vi håber alle på at det må blive den samme succes som vi havde til Jutlandia cup 2006.

Til vores torsdags træning er det rigtigt rart og se den store interesse der bliver lagt i at arbejde med hundene, og den store fremgang der bliver vist hos begynder, let øvet samt øvet, det kan også tydelig ses når hund/føre er ude og dyste.

Med venlig hilsen Poul Gøtke